Elverskov Consulting


Corporate Security men til familier
Til mange ulykker er det ok med en forsikring, der bare giver en pose penge en måned efter at ulykken er indtruffet. F.eks. hvis nogen bryder ind i dit hus og stjæler dit fjernsyn. En god forsikring hjælper ikke så meget, hvis man sidder fast i en snedrive i sin bil og skal overnatte i 5 graders frost og snestorm. Elverskov Consultning er netop til de problemer. Elverskov Consulting tager udgangspunkt i dig, med de muligheder og begrænsninger du har. Der er skrevet mange bøger om emnet, men min erfaring er at vi alle sammen har udfordringer med hvordan vi skal implementere det i netop vores fysiske rammer. En meget stor del af de sider man læser i de bøger er relevante for andre end een selv. Enten på grund af en udfordring eller en fordel man selv har.

Mission:
Der er mange ubehageligheder, som kan opstå i hverdagen. Nogle ulykker kan der gøres noget ved umiddelbart og virkningerne af andre ulykker kan mildnes hvis man er velforberedt og ikke går i panik. Vi kan alle sammen komme ud for at sidde fast i sneen i bilen en vinternat. Men derfor er det ikke nødvendigt at vi skal blive stærkt afkølede. Elverskov Consulting har som formål at hjælpe mennesker med at undgå ulykker og at klare sig bedre imod de fleste ulykker, der er uundgåelige.

Det kan virke overvældende i en grad så nogen giver op. Elverskov Consulting kan støtte, rådgive og motivere. Og gøre det simplere.


Vision:
Da jeg var barn var der tæt ved mig et rækkehuskvarter der mistede strømmen i en uges tid i løbet af vinteren. Jeg havde en bekendt der boede der, og han fortalte om, hvor hårdt det var og hvor meget de frøs, og hvor svært alting var. Det var et kvarter med mennesker der generelt var ret ressourcestærke, og de var mere eller mindre hjælpeløse. Det kan gøres bedre. Man kan godt skaffe sig varm mad uden strøm. Man kan godt være varm om natten uden et oliefyr der virker. Elverskov Consulting skal hjælpe til, at i hvert fald de ressourcestærke kan klare sig uden hjælp fra Hjemmeværnet, Civilforsvaret og Røde Kors.


Preppings 4 "strenge":
Sorteret efter hvor realistisk det er at situationen indtræffer.

  1. Streng 1: Noget sker så det er nødvendigt at blive i ens eget hjem i et tidsrum. F.eks. en storm, hvor myndighederne fraråder al unødvendig udgang.

  2. Streng 2: Der opstår noget uventet imens man er på farten eller på arbejde. F.eks. at man sidder fast i en snedrive om vinteren samtidig med alle andre, så vejhjælp ikke omgående kan få en fri.

  3. Streng 3: Noget sker, så man er nødt til at forlade sit hjem. F.eks. ildebrand eller at byggepladsen på nabogrunden får ens hus til at slå revner

  4. Streng 4: Noget katastrofalt sker, der får samfundet som helhed til at bryde sammen. F.eks. atomkrig, klimaændringer der får høsten til at slå fejl på den nordlige halvkugle eller permanent nedbrud af elektronisk kommunikation. Disse er meget lidt sandsynlige, men man er mere eksponeret end hvis man bare skal blive i sit hus en lørdag formiddag på grund af stormvarsel.

  5. Hvad Elverskov Consulting kan levere
    Ofte Stillede Spørgsmål
    Om Elverskov Consulting
    Kontakt Elverskov Consulting